Filmklubben: Agger Elsker Film

FILMKLUBBEN: AGGER ELSKER FILM

Bliv medlem af din lokale filmklub!

Filmklubben 'Agger Elsker Film' er for alle filmelskere og filminteresserede, der af tilnavnet.

Filmelskeren Rasmus Smed udvælger gode og roste film, som han selv kan stå inde for. Ofte film der har vundet priser ved forskellige filmfestivaler over hele verden.

Klubben vil gerne vise film, der overrasker, beriger og giver plads til refleksion og fordybelse. Film valgt med hjertet og ofte smallere og kunstnerisk funderet.

MEDLEMSKAB
Prisen er 200 kr. for et årligt medlemskab og giver adgang til min. 12 film til en rabatpris på 75 kr. per billet.

For udvalgte film vil der være en enkelt særvisning med introduktion af Rasmus Smed og en samtale om filmen efter med en forfriskning og snacks.

Det er også muligt at se filmene og bruge sit medlemskab til de ordinære visninger, så man selv kan vælge hvilken dag, man vil se filmen.

De ordinære visninger bliver løbende lagt i programmet efter filmens premiere.

PRAKTISK INFORMATION

Pris: 200 kr. for et årligt medlemskab og rabatpris på 75 kr. til de udvalgte film.

Indmeldelse: Medlemskab tegnes og betales direkte i Agger Bios billetsalg og du får et personligt medlemskort, der er dit adgangsbevis til rabatprisen på 75 kr. Man registreres med navn og mail.

Nyhedsbrev: Du vil som medlem løbende modtage et særligt nyhedsbrev med information om kommende film og påmindelser om særvisninger.

Hvordan man kan se filmene: Se spilletider på de enkelte særvisninger nedenfor. De ordinære visninger på de udvalgte film kan ses her:
Klik her

Bestilling af billetter: Reservere billetter her på hjemmesiden og få billetten til 75 kr. ved visning af medlemskortet i biografens billetsalg.

Man kan ikke købe billetter på forhånd på hjemmesiden, men kun reserverer hvis man skal have sin medlemsrabat.

Ønsker man at købe billetter på forhånd kan det gøres fysisk i biografens billetsalg.


Se det foreløbige program for 2026 her:

DECEMBER:

Fra søndag d. 28/12: Den nye Triumfbue

- Se spilletider og book billet her

Rasmus om filmen: "Filmen følger den danske arkitekt Johan von Spreckelsen (danske Claes Bang), der pludselig træder ind i Paris’ politiske og kulturelle spotlight, da han vinder konkurrencen om at fuldende aksen fra Louvre til Triumfbuen. Det er en skildring af, hvordan idealisme møder magtspil, bureaukrati og kompromiser. Jeg synes det var en virkelig fascinerende fortælling om passionen, visionen og mennesket bag et ikonisk monument. En historie, som for mig var næsten ukendt i en dansk kontekst."

JANUAR:

Fra torsdag den 29/1: Hind Rajabs stemme

 - Se spilletider og book billet her


Rasmus om filmen: "For mig var filmen en hård og følelsesmæssig krævende film at se, men samtidig en utrolig vigtig fortælling. Den er baseret på virkelige hændelser og følger det 70 minutter lange nødopkald fra den seksårige Hind Rajab i Gaza, mens nødhjælpsarbejdere kæmper for at redde hende. Filmen viser mod, håb og menneskelig solidaritet under ekstreme omstændigheder, og den efterlader plads til refleksion over liv, ansvar og hvad vi kan gøre for hinanden."

PROGRAM 2026 - særvisninger:

JANUAR:

Mandag d. 12/1 kl. 19.00: Rental Family - forpremiere

Book billet til særvisingen her

Rasmus om filmen: "Filmen er en stille, rørende film om ensomhed og de forbindelser, der opstår, når vi mindst venter det. Den leger mellem grænsen mellem skuespil og ægte følelser - og stiller spørgsmålet; hvornår bliver noget ægte? Jeg har altid haft et blødt punkt for Brendan Fraser, som bringer en varme og sårbarhed til filmen. Jeg synes filmen har en lidt mudret moral, som ikke giver entydige svar, så det glæder jeg mig til at diskutere når filmen er blevet vist."

Torsdag d. 22/1 kl. 19.00: Den nye bølge - premiere

Book billet til særvisingen her


Rasmus om filmen: "Filmens amerikanske instruktør Richard Linklater har skabt en legende, fræk og overraskende morsom film om kunstens vilkår og det kaos, der ofte følger med store visioner. Filmen skildrer tilblivelsen af Jean-Luc Godards ‘Åndeløs’ og tegner et kærligt, men også nådesløst portræt af kunstneren som ung, kompromisløs og dybt selvoptaget. Jeg synes den var ret inspirerende og særdeles diskussionsværdig."


FEBRUAR:

Tirsdag d. 23/2 kl. 19.00: En skønne dag - forpremiere

Book billet til særvisingen her


Rasmus om filmen: "Det her er en af de mest charmerende og livsbekræftende film, jeg længe har set. Den handler om kærlighed, minder og de valg, der former os. Filmen er fyldt med charme, humor og en særlig musikalitet, der flyder naturligt gennem fortællingen og forstærker følelserne, uden at tage fokus fra historien. Det er en feel-good-film med hjerte og dybde, som på fineste vis indfanger drømme og rødder - og at livet sjældent følger den plan, vi havde forestillet os."

MARTS:

Mandag d. 2/3 kl. 19.00: Hamnet - forpremiere

Book billet til særvisingen her

Rasmus om filmen: "Det er en smuk og gribende film om kærlighed, tab og de menneskelige oplevelser, der inspirerede til historien bag Shakespeares ‘Hamlet’. Det gøres med stor nærhed og følelsesmæssig dybde. Især Paul Mescal (en af mine absolutte yndlings skuespillere) og Jessie Buckley leverer stærke, nuancerede præstationer som Shakespeare og hans kone Agnes. Filmen er instrueret af den meget spændende instruktør Chloe Zhao, der vandt en Oscar for ‘Nomadland’. Hun kombinerer et poetisk filmisk billedsprog med intens karakterdybde. Det er en film, der både rører og inspirerer, og som efterlader plads til eftertanke om kærlighed, sorg og kreativitet."

Mandag d. 23/3 kl. 19.00: I Swear - forpremiere

Book billet til særvisingen her


Rasmus om filmen: "Filmen fortæller den inspirerende historie om John Davidson, som får diagnosen Tourettes og pludselig må navigere i en verden, hvor hans tics og udbrud både skaber kaos og uventet humor. Filmen skildrer med varme og indlevelse, hvordan John finder støtte hos venner, der møder ham med åbne hjerter, og hvordan han lærer at omgivelsernes uvidenhed ofte er den største udfordring. Det er en livsbekræftende fortælling om mod, selvaccept og vigtigheden af forståelse - en film, der både får dig til at grine og eftertænksomt nikke med."

APRIL:

tbc

tbc


MAJ:

tbc

Tirsdag d. 26/5 kl. 19.00: Saltstien - forpremiere

Book billet til særvisingen her


Rasmus om filmen: "Det er en smuk og medrivende film om håb, mod og menneskelig udholdenhed, der følger et ægtepar der midt i en eksistentiel krise begiver sig ud på en vandring langs den engelske kyst - der både er fysisk krævende og følelsesmæssigt rørende. Den skildrer kærlighed, sorg og livets skrøbelighed med stor varme og nærvær, og den inspirerer til refleksion over, hvad det vil sige at finde mening midt i livets udfordringer."


Programmet opdateres løbende for hele 2026 når Rasmus har set flere gode film han kan stå inde for!